Metodeskolerne
Som beskrevet bruger forskerne vidt forskellige metoder til at beregner antallet af fattige og hvilke grupper der er betegnet som fattige. Stort set samtlige forskere foreslår at man bruger en blanding af indkomst-, budget- og afsavnsmetoden. Dog favoriserer de enkelte metoder alligevel.
Nedenfor ses et kort over de videnskabelige eksperter der diskuterer fattigdomsgrænsen, deres institutioner samt hvilke metoder de støtter.
De grønne pile viser relationer af at dele fælles institution eller netværk, mens de blå pile illustrer at man aktivt støtter en 'ekstra' metode end den man favoriserer. For at se noget af analysen bag hvilke metoder aktørerne favoriserer se da undersiden 'rapporter'
Nedenfor ses et kort over de videnskabelige eksperter der diskuterer fattigdomsgrænsen, deres institutioner samt hvilke metoder de støtter.
De grønne pile viser relationer af at dele fælles institution eller netværk, mens de blå pile illustrer at man aktivt støtter en 'ekstra' metode end den man favoriserer. For at se noget af analysen bag hvilke metoder aktørerne favoriserer se da undersiden 'rapporter'
Create your own mind maps at MindMeister
Indkomstmetodens dominans
På overfladen kan man iagttage to grupper af forskere. Dem der anvender afsavnsmetoden og dem der anvender indkomstmetoden. Omkring indkomstmetoden er organisationer som Danmarks Statistik, AE-rådet, CEVEA og Ekspertudvalget. Dette er ligledes to af de tre forskningsorganisationer, der har repræsentanter i Ekspertudvalget. Her adskiller SFI sig, da de i deres publikation og blandt de forskere der bidrager til fattigdomsforskningen vægter afsavnsmetoden højt omend de også benytter indkomstmetoden.
Omkring forskningsnetværk og -organisationer, der favoriserer afsavnsmetoden er SFI, CASA og gruppen af fattigdomsforskere. Dette er ofte forskere der definerer sig til venstre på det politiske spektrum (som CASA) eller forskere, der har fokus på velfærdssystemet og de svageste grupper i samfundet. Som man kan læse om under "Ekspertudvalget" udgøres denne gruppe i høj grad af sociologer, mens økonomer sidder tungere i de forskningsorganisationer, der favoriserer indkomstmetoden.
Ved siden af de øvrige organisationer har vi CEPOS, der adskiller sig ved ikke selv at bidrage til fattigdomsforskningen, men i stedet at kritisere den med faglige og politiske argumenter. Figuren viser derfor et umiddelbart paradox og en kompleksitet i kontroversen, da det højreorienterede CEPOS kan have fællesinteresser med de mere venstreorienterede i netværket af fattigdomsforskere og CASA. CEPOS nævner blandt andet i sin kritik af Ekspertudvalgets indkomstmetode at den i for grad "automatisk" sætter lavindkomstgrupper som fattige og i stedet påpeger de at, "bruger man budgetmetoden, har fattigdommen i København været faldende hvert eneste år siden 1996." Der er her en mulighed for en alliance på tværs af ellers fastlåste skyttegrave, men formentlig er denne ikke sandsynlig, da de øvrige eksponenter ønsker en fattigdomsgrænse for at afhjælpe problemet, mens CEPOS mener at fattigdomsgrænsen i sig selv sætter et uønsket "opadgående pres på diverse eksisterende ydelser".
Omkring forskningsnetværk og -organisationer, der favoriserer afsavnsmetoden er SFI, CASA og gruppen af fattigdomsforskere. Dette er ofte forskere der definerer sig til venstre på det politiske spektrum (som CASA) eller forskere, der har fokus på velfærdssystemet og de svageste grupper i samfundet. Som man kan læse om under "Ekspertudvalget" udgøres denne gruppe i høj grad af sociologer, mens økonomer sidder tungere i de forskningsorganisationer, der favoriserer indkomstmetoden.
Ved siden af de øvrige organisationer har vi CEPOS, der adskiller sig ved ikke selv at bidrage til fattigdomsforskningen, men i stedet at kritisere den med faglige og politiske argumenter. Figuren viser derfor et umiddelbart paradox og en kompleksitet i kontroversen, da det højreorienterede CEPOS kan have fællesinteresser med de mere venstreorienterede i netværket af fattigdomsforskere og CASA. CEPOS nævner blandt andet i sin kritik af Ekspertudvalgets indkomstmetode at den i for grad "automatisk" sætter lavindkomstgrupper som fattige og i stedet påpeger de at, "bruger man budgetmetoden, har fattigdommen i København været faldende hvert eneste år siden 1996." Der er her en mulighed for en alliance på tværs af ellers fastlåste skyttegrave, men formentlig er denne ikke sandsynlig, da de øvrige eksponenter ønsker en fattigdomsgrænse for at afhjælpe problemet, mens CEPOS mener at fattigdomsgrænsen i sig selv sætter et uønsket "opadgående pres på diverse eksisterende ydelser".
Metodekontroversens dybde
Disse metodekonflikter afspejler forskelle i uddannelsesbaggrund mellem organisationerne tæt på Ekspertudvalget og de ekskluderede såvel som forskellene mellem de bidragende forskere udenfor
Læs mere om her: |
Derudover er metodekonflikterne alene en overordnet diskussion mellem forskellige videnskabelige værktøjer. Fastsættelsen af fattigdomsgrænsen - og antallet af fattige - afspejler i stedet en debat om hvor længe man skal være fattig for være under grænsen
|
Fremgangsmåde
De videnskabelige eksperter er fundet igennem en googlesøgning på hvilke forskere, der udtaler sig i fattigdomsdebatten på nettet, ved at spørge udvalgte fattigdomsforskere samt ved at læse litteraturlister på de udvalgte rapporter.
De videnskabelige eksperter er fundet igennem en googlesøgning på hvilke forskere, der udtaler sig i fattigdomsdebatten på nettet, ved at spørge udvalgte fattigdomsforskere samt ved at læse litteraturlister på de udvalgte rapporter.
Dokumentation
Datasættet vi har udarbejdet på baggrund af vores arbejde kan downloades til højre |
|