Fattigdomsdebatten
Den 28. november 2011 var den danske fattigdomsdebat på sit højeste niveau i den danske offentlighed, da Danmarks Radio portrætterede Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance og Özlem Cekic fra SF på en fattigdomsstudietur hos en såkaldt 'fattig' familie.
Hele sagen blev kørt op, da Joachim B. Olsen i slutningen af oktober 2011 gik til angreb på venstrefløjen på sin Facebook-profil, og såede mistillid til om der i det hele taget findes fattigdom i Danmark, da han skrev "Det er en hån mod de millioner af mennesker verden over, som sulter, at snakke om fattige i Danmark. I skulle skamme jer. Jeg bliver så vred, når jeg hører venstrefløjen bruge den slags manipulerende retorik." Efterfølgende skrev han, at det er 'selvforskyldt', hvis mennesker i Danmark ikke har råd til at holde jul. Udfaldet fik Özlem Cekic til at reagere med forslaget om studieturen ud til de dårligst stillede danskere. Den beslutning skulle vise sig at give debatten en ny drejning. |
|
Som man kan se af figuren til venstre er antallet af infomediahits, hvor ordet 'fattigdom' indgår på sit højeste i 2011. Den røde linje afspejler hits for alle medier, mens den blå afspejler hits for de store dagblade. Fattigdomsdebatten bliver altså i højere grad baseret på debat på andre medier end de store aviser op igennem 00'erne.
Forinden den store mediedebat var der i 2010 europæisk fattigdomsår. Op til det ønskede flere professionelle organisationer, at der blev fremsat en dansk fattigdomsgrænse. |
Ekspertudvalget
2012 blev der året, hvor der blev besluttet, at Danmark skulle have en fattigdomsgrænse, da Socialminister Karen Hækkerup i maj 2012 nedsatte et ekspertudvalg, der en gang for alle skulle fastsætte en dansk fattigdomsgrænse. Ekspertudvalget består af:
Den 7. juni 2013 offentliggør Ekspertudvalget deres endelige rapport, der konkluderer, at der findes 42.000 fattige i Danmark anno 2010. Det er det laveste tal, der figurerer i den danske fattigdomsdebat i 00'erne. Regeringen tager den nye fattigdomsgrænse til sig og fattigdomsdebatten svinder ind i den danske offentlighed på trods af denne fattigdomsgrænse er den mest restriktive i verden. Men hvorfor har vi egentlig en debat om fattigdom, det undersøger vi nedenfor. |
Hvorfor har vi en debat om fattigdom?
Joachim B. Olsen debaterer fattigdom ud fra de idéer som man kender som absolut og relativ fattigdom.
Absolut fattigdom bruges typisk lavindkomstlande i forhold til en indkomst som er så lav, at den ikke kan dække selv de mest basale menneskelige eksistensbehov - altså husly, tøj, rent drikkevand og mad. Relativ fattigdom bruges om mangel på ressourcer til at have sig den levevis, der er normal i det pågældende samfund. Herunder er tre metoder:
|
I Danmark var de fattige indtil anden verdenskrig yderst stigmatiserede og i lang tid mistede man borgerrettigheder, når man modtog fattighjælp. Efter anden verdenskrig blev synet på fattigdom ændret, og i 1970'erne begyndte fattigdom at bive betragtet som et samfundsansvar. I 1980'erne foregår der et skift i hvordan man taler om fattigdom, da den daværende konservative statsminister Poul Schlüter nægter at anerkende, at der findes fattigdom, da velfærdsstaten har udryddet det, men indrømmer det efterfølgende i sin nytårstale i 1987. I 1990'erne er der endnu et forsøg på at afvise fattigdommen som et samfundsproblem, da Henrik Dahl, Christine Antorini og Lars Goldschmidt skriver en bog sammen, hvor de afviser fattigdom som et fænomen, der vil præge fremtidens Danmark. I løbet er 00'erne er der den største øgning i uligheden i Danmark. Dette fører til at en række organisationer går sammen mod fattigdom i 2008 for at arbejde mod en fattigdomsgrænse, hvilket sammen med fattigdomsåret 2010 får fattigdomsdebatten ud til mange forskellige offentligheder i Danmark, som fører til, at der bliver sat en fattigdomsgrænse i 2013.
|