Fattigdomsgrænsen
7. juni 2013 publicerede Ekspertudvalget sit forslag til en dansk fattigdomsgrænse. Sidenhen annoncerede Socialministeriet at de tog fattigdomsgrænsen til sig og ville bruge den i videre undersøgelser.
Udvalgets fattigdomsgrænse defineres ved at man i en periode på tre år har haft en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten og at man ikke har en formuer der overstiger 100.000 kr. pr. voksen i familien. Studerende og deres familier medregnes ikke, da de betegnes som 'frivilligt og kun kortvarrigt har lave forbrugsmuligheder'.
De betyder at 42.000 i 2010 var fattige ifølge Ekspertudvalgets regnemetode. Dette tal er som sagt langt under de tidligere målinger. Sammenligner vi dette billede med AE-rådets tal fra 2011 kan vi se nedenstående billede.
Tallene er en tilnærmelse, da de afspejler fattidommen fra rapporter der baserer sig på tal fra 2009 og 2010.
Udvalgets fattigdomsgrænse defineres ved at man i en periode på tre år har haft en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten og at man ikke har en formuer der overstiger 100.000 kr. pr. voksen i familien. Studerende og deres familier medregnes ikke, da de betegnes som 'frivilligt og kun kortvarrigt har lave forbrugsmuligheder'.
De betyder at 42.000 i 2010 var fattige ifølge Ekspertudvalgets regnemetode. Dette tal er som sagt langt under de tidligere målinger. Sammenligner vi dette billede med AE-rådets tal fra 2011 kan vi se nedenstående billede.
Tallene er en tilnærmelse, da de afspejler fattidommen fra rapporter der baserer sig på tal fra 2009 og 2010.
Som det fremgår af figuren har Ekspertudvalget valgt at trække en række grupper ud af fattigdomsgrænsen ifht. målemetoderne fra AE-rådet. Det drejer sig om:
1. Studerende
2. Formuende 'fattige' (med en formue på over 100.000 kr.)
3. 'Kortvarrigt fattige'
Samtlige af disse grupper er estimeret til at være større end Ekspertudvalgets gruppe af fattige. Hvis vi antager at man har udvalgt gruppen strategisk har man altså valgt den mindste gruppe med den mest restriktive metode, for at 'være på den sikre side'. Sammenligner man fattigdomsgrænsen med en retsag kan man sige at de fattige har bevisbyrden.
1. Studerende
2. Formuende 'fattige' (med en formue på over 100.000 kr.)
3. 'Kortvarrigt fattige'
Samtlige af disse grupper er estimeret til at være større end Ekspertudvalgets gruppe af fattige. Hvis vi antager at man har udvalgt gruppen strategisk har man altså valgt den mindste gruppe med den mest restriktive metode, for at 'være på den sikre side'. Sammenligner man fattigdomsgrænsen med en retsag kan man sige at de fattige har bevisbyrden.
"De 200.000 der forsvandt"
Nogle parter i debatten har ment at grænsen var for restriktiv. Fra den videnskabelige arena kritiserede fattigdomsforskerne grænsen for at tage for få med under fattigdomsgrænsen. I september 2013 udgav Dansk Sociologi et temanummer om fattigdom, hvor Morten Ejrnæs og Jørgen Elm Larsen kritiserer grænsen for netop at være for restriktiv. De skriver:
"Mennesker, der har levet op til 3 år for mindre end halvdelen af medianindkomsten, har ikke 'midlertidig lav indkomst', som det hedder i ekspertudvalgets rapport. De er fattige."
Fra den professionelle arena tog de fleste aktører positivt imod grænsen, selvom man hævede sig ved dens restriktive karakter. Enkelte, som Dansk Folkehjælp, kritiserede ligeledes selve grænsen og mente den gjorde mere skade end gavn for de fattige i Danmark:
"Dansk Folkehjælp er bekymret for, at (...) Danmark på et skrøbeligt grundlag kan profilere sig af et lavt antal fattige i Danmark, men samtidig et tal, som slet ikke modsvarer virkeligheden. Det slører billedet fuldstændigt."
Flere aktører fra forskellige arenaer kritiserede udvalgets fattigdomsgrænse på spørgsmålet om langvarrig vs. kortvarrig fattigdom.
"Mennesker, der har levet op til 3 år for mindre end halvdelen af medianindkomsten, har ikke 'midlertidig lav indkomst', som det hedder i ekspertudvalgets rapport. De er fattige."
Fra den professionelle arena tog de fleste aktører positivt imod grænsen, selvom man hævede sig ved dens restriktive karakter. Enkelte, som Dansk Folkehjælp, kritiserede ligeledes selve grænsen og mente den gjorde mere skade end gavn for de fattige i Danmark:
"Dansk Folkehjælp er bekymret for, at (...) Danmark på et skrøbeligt grundlag kan profilere sig af et lavt antal fattige i Danmark, men samtidig et tal, som slet ikke modsvarer virkeligheden. Det slører billedet fuldstændigt."
Flere aktører fra forskellige arenaer kritiserede udvalgets fattigdomsgrænse på spørgsmålet om langvarrig vs. kortvarrig fattigdom.
Årsager til 'forsvindingsnummeret'
Der kan være mange forklaringer på, hvordan de tal der florerer på antallet af fattigdom kan falde fra 346.000 til 42.000 på tre år. Altså at flere hundrede tusinde fattige, med Dansk Folkehjælps ord, 'forsvandt' .
Vores bud er, at fattigdomsgrænsen er fastsat i et samspil mellem forskellige politiske aktører og at den konkrete udmåling af grænsen var yderst sensistiv overfor det man kunne kalde 'folkedybet'. Den ideologiske arena og diskussionerne her spillede formentlig en afgørende rolle i at grænsen blev så restriktiv som den gjorde.
Fattigdomsgrænsen har en eksplicit politisk karakter. Ekspertudvalgets udtrykker det således i deres pressemeddelelse ved lanceringen af deres forslag til en fattigdomsgrænse:
"En klar formuleret grænse kan således være med til at give politisk synlighed og dermed bringe diskussionen af fattigdomsproblemer på niveau med andre politikområder"
Netop derfor har Ekspertudvalget i deres arbejde taget bestik af mediedebatten og det politiske landskab. Jann Sjursen skrev 23. september 2013 i en kronik i Kristeligt Dagblad:
"Afgrænsningen skulle kunne møde almindelig accept i befolkningen som en dækkende opgørelse af antallet af fattige. Afgrænsningen skulle samtidig afspejle ændringer i fattigdom som følge af samfundsudviklingen eller som følge af politiske tiltag."
Det er tydeligt at Ekspertudvalget er meget bevågen overfor den offentlige opinion og de politiske partier. De har altså i høj grad benyttet de eksisterende videnskabelige værktøjer til at lave en fattigdomsgrænse, der tilpasser sig den offentlige opinion og det politiske landskab. Dermed tyder det ikke på at den danske fattigdomsdebat i nævneværdig grad er influeret af internationale organisationer. Det er snarere hjemlige debattører, der har præget grænsens fatssættelse end OECD og EU.
Vores bud er, at fattigdomsgrænsen er fastsat i et samspil mellem forskellige politiske aktører og at den konkrete udmåling af grænsen var yderst sensistiv overfor det man kunne kalde 'folkedybet'. Den ideologiske arena og diskussionerne her spillede formentlig en afgørende rolle i at grænsen blev så restriktiv som den gjorde.
Fattigdomsgrænsen har en eksplicit politisk karakter. Ekspertudvalgets udtrykker det således i deres pressemeddelelse ved lanceringen af deres forslag til en fattigdomsgrænse:
"En klar formuleret grænse kan således være med til at give politisk synlighed og dermed bringe diskussionen af fattigdomsproblemer på niveau med andre politikområder"
Netop derfor har Ekspertudvalget i deres arbejde taget bestik af mediedebatten og det politiske landskab. Jann Sjursen skrev 23. september 2013 i en kronik i Kristeligt Dagblad:
"Afgrænsningen skulle kunne møde almindelig accept i befolkningen som en dækkende opgørelse af antallet af fattige. Afgrænsningen skulle samtidig afspejle ændringer i fattigdom som følge af samfundsudviklingen eller som følge af politiske tiltag."
Det er tydeligt at Ekspertudvalget er meget bevågen overfor den offentlige opinion og de politiske partier. De har altså i høj grad benyttet de eksisterende videnskabelige værktøjer til at lave en fattigdomsgrænse, der tilpasser sig den offentlige opinion og det politiske landskab. Dermed tyder det ikke på at den danske fattigdomsdebat i nævneværdig grad er influeret af internationale organisationer. Det er snarere hjemlige debattører, der har præget grænsens fatssættelse end OECD og EU.